Overspændingsbeskytter (overspændingsbeskytter) er en uerstattelig enhed til lynbeskyttelse af elektronisk udstyr. Det blev tidligere kaldt" lynafbryder" eller" overspændingsbeskytter" ;. Når man kommer ind i kraftledningen, er den øjeblikkelige overspænding af signaltransmissionsledningen begrænset til det spændingsområde, som udstyret eller systemet kan modstå, eller der genereres et stærkt lynstrømudladningssted for at beskytte det beskyttede udstyr eller systemet mod stød og skader.
Overspændingsbeskyttelsens type og struktur er forskellige til forskellige formål, men den skal i det mindste indeholde et ikke-lineært spændingsbegrænsende element. De grundlæggende komponenter, der anvendes i overspændingsbeskyttere, er: afladningsgab, gasfyldt afgangsrør, varistor, undertrykkelsesdiode og forstrømsspiral osv
Det mest primitive overspændingsbeskytter kloformede hul optrådte i slutningen af det 19. århundrede og blev brugt til overføringsledninger for at forhindre lynnedslag fra at beskadige udstyrsisolering og forårsage strømafbrydelser, så det kaldes" overspændingsbeskytter" ;. I 1920'erne dukkede aluminiumspændingsbeskyttere, oxidfilmspændingsbeskyttere og pilleoverspændingsbeskyttere op. Tube-type overspændingsbeskyttere dukkede op i 1930'erne. Siliconcarbid lynbeskyttelsesanordninger dukkede op i 1950'erne. I 1970'erne opfandt Panasonic Corporation of Japan først en metaloxid-overspændingsbeskytter med metaloxidkeramik som hovedkomponent. Moderne overspændingsbeskyttere har ikke kun en god beskyttende virkning på forskellige lynoverspændinger og drift af overspændinger i højspændingsledninger, men gør også en stor indsats inden for mikroelektronik.
